Umuligt eller sikkert

Du kan kaste en terning 10 gange og se hvor mange gange, du får en sekser. Du kan skyde på mål 10 gange og tælle antallet af mål efter 10 forsøg. Men er det muligt at vide, om du får en sekser i 11. kast eller om du rammer målet i 11. forsøg?

I dette forløb vil I undersøge, om det er muligt at sige noget om det næste kast.

Pointer

Statistik er fortiden og sandsynligheden er fremtiden. Kan vi udtale os på baggrund af det, der er sket? I dette forløb arbejder eleverne med tilfældighed og chance i forbindelse med dataindsamling og småspil. Dialogen tager udgangspunkt i elevernes intuitive chancebegreb, og indeholder spørgsmål som knytter sig til hverdagssituationer. Eleverne præsenteres i dette forløb for statistikker, og kommer med begrundede bud på, hvad der sker næste gang. “Jeg tror, den blå kører længst, fordi det har den gjort flest gange etc.”

Kompetenceområder

Matematiske kompetencer: Ræsonnement og tankegang – fase 1

Matematisk stofområde: Sandsynlighed – fase 1