Tal i system 2

I dette forløb skal du arbejde videre med din viden fra forløbet “tal i system”. Du skal undersøge og arbejde med tal med 4 cifre. Du ved, at der er forskel på tallet 12 og 21, selv om tallene indehold de samme cifre. Nu skal vi se på hvad der sker, når tallet vokser. Vi går nu i gang med store tal i positionssystemet.

Pointer

Forløbet lægger op til aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse af positionssystemet i forbindelse med firecifrede tal. Forløbet tager udgangspunkt i centicubes med 1´ere, 10´stænger, 100 plader og 1000 kube, som skal være med til at give eleverne en fornemmels af tals størrelse og sammenhæng. Forløbets mål er, at eleverne kan laven en kobling mellem, de symbolske repræsentationer og de konkrete og formelle repræsentationer og forudsætter at eleven kan anvende tallene fra 0-100, som bliver gennemgået i forløbet ”tal i system”. Penge er valgt som repræsentationsform, når der skal arbejdes med og 10´er og 100´overgang. Det må dog forventes, at elevernes kendskab til penge er faldende, da brugen af digital betaling efterhånden har overtaget brugen af kontanter, hvilket man skal være opmærksom på.

Intro

Eleverne bliver i introvideoen præsenteret for 1´ere, 10´er-stænger, 100-plader og 1000-kube, til at beskrive et tal med 4 cifre. Figurerne vil blive brugt som repræsentationsformer i hjælpeværktøjet flere steder i forløbet.

Hvis klassen har nok centikuber kan klassen i fællesskab bygge 10´stænger, 100-plader og til sidst samle dem til en 1000 kube. Det kan være med til at understøtte videoens tema og give eleverne en forståelse af tallenes størrelse og relation.

Kompetencer

Repræsentation og symbolbehandling fase 1