Subtraktion 2

Eleverne arbejder med forståelse af subtraktion med tocifrede tal gennem forskellige subtraktionssituationer, her præsenteres de for en fratrækning og en forskelssituation (fratræknings-, forskels- og mangelsituationer). De regnes på to måder. I Vilmas tilfælde, som er en fratrækningssituation, lægges der op til at bruge en vekselmetode og efterfølgende at trække noget fra eller at fjerne noget. Vilma har 45 kort og skal have fjernet 6. Her opdeler hun 45 i fire 10-bunker og en 5 bunke, når hun skal fjerne 6 gør hun det ved at tage 5 fra 5-bunken og 1 fra en ti-bunke, som veksles til 9+1. I Bertrams tilfælde, som er en forskelssituation bruges tallinjen. Her bruger han to farver, for at få forskellen tydeligt frem. Han hopper først op til 39, tre 10-hop og ni 1- hop, med en grøn farve. Efterfølgende sætter han et kryds ved 23 som er det antal kort han selv har, så hopper han forskellen fra 23 op til 39 med den anden farve, ved at hoppe først et 10-hop og seks et – hop. Disse hop kan gøres på mange måder, der kan være en del undersøgelse for eleverne i at finde på smarte måder at hoppe forskellen på. Andre måder kan være 6 hop til 29 og derfra et 10 hop, eller seksten 1-hop, otte 2-hop mm.

Pointer

Aktivitet 1: Eleverne skal gennem aktivitet 1 udvikle deres forståelse for subtraktion med tocifrede tal i forskellige subtraktions situationer.

Aktivitet 2: Eleverne skal gennem aktivitet 2 udvikle deres forståelse for forskellige måder at regne subtraktion med tocifrede tal.

Kontekst: Konteksten er at samle på forskellige ting.

Kompetencer

Repræsentation og symbolbehandling fase 1. Eleverne skal desuden have arbejdet med tal og antalsbestemmelse før, for at forløbet kan løses.