Mønstre

Eleverne skal opdage og finde ud af, hvad et mønster er. De skal selv finde mønstre, fortsætte mønstre og tegne deres egne mønstre. Eleverne skal både møde figurmønstre og talmønstre.

Pointer

Eleverne bliver præsenteret for forskellige mønstre og kommer til at gå på opdagelse i deres omgivelser efter mønstre. De arbejder først med forskellige figurmønstre, hvor de selv skal konstruere mønstre og bygge videre på påbegyndte mønstre. Efterfølgende arbejder de videre med forskellige enkle talmønstre. Gennem arbejdet finder eleverne frem til, at i ethvert mønster er der et grundtema der gentager sig.

Kompetencer

Ræsonnement og tankegang fase 1. Eleverne vil også komme til at arbejde en del med Kommunikationskompetencen fase 1.