Årsplan 6. klasse – 2016/2017

Årsplanen sætter en didaktisk ramme for det teoretiske og praktiske arbejde med MaxiMat og opfylder Fælles Mål. Årsplanen indeholder en kort beskrivelse af hvert enkelt forløb, der indgår i den samlede plan.

Hvert forløb har samme struktur. Først en intro, som lægger op til Klassesamtalen. Dernæst en aktivitet, der indledes med en opgave, der løses i et gruppearbejde og efterfølges af en række opgaver, der kan løses individuelt eller i samarbejde med en eller flere kammerater. Sidste opgave i rækken er en fordybelsesopgave.
Opgaverne kan overordnet deles op i to kategorier – lukkede og åbne opgaver. I de lukkede opgaver har eleverne op til tre forsøg. I de åbne opgaver skriver eleverne i et svarfelt eller uploader en fil. Det kan være en GeoGebra fil, et regneark, en skærmoptagelse, en lydoptagelse, en film taget med deres mobiltelefon osv. Det er her, at eleverne får mulighed for at begrunde, argumentere, vise og formidle deres viden. En ting, som er grundlæggende for MaxiMat.

Når der er arbejdet med alle forløbets Aktiviteter – går eleverne videre til testdelen. I testdelen løser eleverne først færdighedsprægede opgaver.
Kompetenceopgaven og Min egen opgave giver eleverne mulighed for at vise færdigheder og kompetencer i de faglige pointer, der har været i spil i forløbet.

Portalen indeholder ekstra materiale.

Uge 33-36: Flytninger

Lektioner

9

Varighed

4 uger

Flytninger

Eleverne skal lære at genkende og anvende de 3 matematiske flytninger spejling, drejning og parallelforskydning. De 3 matematiske flytninger introduceres enkeltvis. Senere i forløbet skal eleverne kunne veksle mellem de forskellige flytninger og erkende, at samme flytning både kan udføres ved eksempelvis at spejle eller parallelforskyde en figur.

Uge 37-40: Mønstre ved flytning

Lektioner

12

Varighed

4 uger

Mønstre ved flytning

Eleven skal i dette forløb anvende deres viden om geometriske flytninger til at analysere og lave deres egne matematiske mønstre i GeoGebra. Dette forløb bygger ovenpå forløbet ”Flytninger”. Det anbefales derfor, at eleverne først har arbejdet med de geometriske flytninger spejling, parallelforskydning og drejning.

Uge 41-44: Mål og enheder

Lektioner

12-15

Varighed

4 uger

Mål og enheder

I dette forløb skal eleverne arbejde med længdemål, vægtmål og rummål. Hensigten med kapitlet er, at eleverne bliver fortrolige med at anvende, regne og omskrive de forskellige måleenheder. Forløbet bygger ovenpå indskolingens arbejde med ikke standardiserede måleenheder.

Uge 45-48: Rumlige figurer – egenskaber

Lektioner

10-15

Varighed

4 uger

Rumlige figurer – egenskaber

I dette forløb skal eleverne tilegne sig et grundlæggende fagsprog inden for emnet rumfang. De skal genkende og kunne beskrive en række rumlige figurer ved hjælp af korrekt fagsprog. Derudover skal kunne genkende og navngive udfoldninger med anvendelse af korrekt fagsprog.

Uge 49-51: Tegning af rumlige figurer

Lektioner

16-20

Varighed

3 uger

Tegning af rumlige figurer

I forløbet skal eleverne lære at tegne skitser, projektionstegninger og isometriske tegninger af rumlige figurer. Eleverne skal lære at se sammenhængen mellem de tre tegneformer og kunne vurdere fordele og ulemper ved de enkelte tegneformer.

Uge 1-3: Algebra 2

Lektioner

15

Varighed

3 uger

Algebra 2

Forløbet er en forløber før eleverne skal arbejde med variabler og ligninger. I forløbet kommer eleven primært til at arbejde med pladsholder og udregning af enkle algebraiske udtryk med symboler. Eleven vil kort komme til at regne med udtryk hvor bogstaver indgår. Elven skal herigennem få viden om at de samme regneregler gælder om vi regner med symboler, pladsholder eller almindelige tal.

Uge 4-6: Procent

Lektioner

15

Varighed

3 uger

Procent – UNDER UDARBEJDELSE

Uge 8-10: Ord på statistik

Lektioner

15-20

Varighed

4 uger

Ord på statistik

I dette forløb skal eleverne arbejde med, hvordan de kan præsentere data i forskellige typer af diagrammer. Forløbet tager undgangspunkt i, at eleverne tidligere har sat ord på data med deskriptorerne mindste- og størsteværdi, variationsbredde, typetal, middeltal og median.

Uge 11-14: Er det sandsynligt

Lektioner

15-20

Varighed

4 uger

Er det sandsynligt

I forløbet skal eleven arbejde med begrebet frekvens, for at kunne sige noget mere præcist omkring sandsynligheden for en hændelse. Fokus for eleverne er, at kunne undersøge og sammenligne frekvenser i deres undersøgelser, samt sammenholde og vurdere sandsynligheder.

 

Uge 15-17: Omkreds og areal af cirkler

Lektioner

12-18

Varighed

3 uger

Omkreds og areal af cirkler

I forløbet skal eleven arbejde med cirkler, radius, diameter, samt lære at bestemme areal og omkreds på forskellige måder. Eleverne kommer til at bruge formler, så de kan beregne omkreds og areal på en cirkel, hvis de kender diameter eller radius. De skal derudover gøre brug af Geogebra til at tegne og udregne areal og omkreds på cirkler.

Uge 18-21: Regning med procent

Lektioner

15-20

Varighed

4 uger

Regning med procent – UNDER UDARBEJDELSE

Uge 22-25: Tal og potens

Lektioner

15-20

Varighed

4 uger

Tal og potens – UNDER UDARBEJDELSE